Bliver I tryllebundet af den vanvittige komponist?

Oplev en mesterlig virkelighedsflugt i Danmarks fedeste virtual reality escape room.

Sammen med dine venner er du inviteret til en privat koncert med nyopdagede musikalske værker af den geniale, men vanvittige komponist Hans Komisch, der for nyligt afgik ved døden. Koncerten er en enestående mulighed for at få et glimt ind i den verden af genialitet og vanvid, der var fundamentet i musikken.

Forvandlet til spøgelser må I helt ind i Komisch's kringlede sind for at vende tilbage til virkeligheden, før jeres livs koncert slutter.


Ofte stillede spørgsmål - Decomposed virtual reality

Selve rummet tager op til 55 minutter. Derudover skal I afsætte 30 minutter til introduktion og afrunding.

I skal derfor regne med halvanden time fra I ankommer til I forlader os.

Vores Virtual Reality er et multiplayer samarbejdsspil, hvor man er sammen om at løse missionen.

Det spilles med det nyeste udstyr (HTC Vive) og det vil føles som om, at du er inde i computerverdenen. Mens spillet kører, vil I være placeret på en stol, men I har mulighed for at dreje rundt og række ud efter ting. 

Decomposed VR egner sig ikke for børn.

Som udgangspunkt er aldersgrænsen 13 år. Såfremt et barn på eksempelvis 10-12 år har erfaring med computere og evt. virtual reality er det meget velkommen til at spille.

Virtual Reality anbefales ikke til personer med epilepsi eller klaustrofobi.

Styringen er simpel, så hvis man kan benytte en computer til at gå på internettet, kan man også spille virtual reality.

I kan sagtens være 2 personer i Decomposed. Dog skal I minimum betale for 3 personer.

Man kan ikke være mere end 5 personer til Decomposed, da vi har 5 computere med tilhørende VR briller.